At have en smuk velplejet have koster blod, sved og tårer og det kan være svært at overskue eller have tid til det hele. Heldigvis er det muligt at få hjælp til meget af arbejdet. Du kan også vælge at indrette din have anderledes og dermed bruge mindre tid i haven. 

Du kan starte med at få hjælp til det grove i haven. Find en der med glæde vil slå dit græs og klippe din hæk. Du kan også vælge at få klippet dine træer og buske ned, så det er nemmere at passe og holde dem.

Krukker er nemme og smukke

En anden mulighed hvis du stadig gerne vil have mange blomster i din have, er krukker. Krukker er modsat bede nemme at passe når først de er plantet. Der er noget arbejde med at sætte krukker, der ikke er frost sikre ind om efteråret og ud igen om foråret. Ellers skal du blot huske ikke at starte for tidligt, da mange planter om foråret ikke er frostsikre. Mange har brugt langt flere penge end nødvendigt, fordi de ikke har kunne vente til der ikke længere var risiko for frost om natten.

En robotplæneklipper

Du kan også investere i en robotplæneklipper. Så snart den er installeret og kanterne er sat ned, skal du i princippet aldrig mere slå græs. En gang i mellem kan det være nødvendigt at gå kanterne igennem med en kantklipper. Din græsplæne vil stortrives da den holder af at blive klippet hyppigt og de bittesmå stykker græs, som ikke bliver opsamlet vil fungere som naturlig gødning. Mos derimod er ikke så begejstret for den hyppige slåning og vil i stedet dø og overlade græsplænen til græsset. Plæneklipperen er lydløs og vil hverken genere dig eller naboerne og hvis den trænger til at blive opladet, finder den selv tilbage til opladeren.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *